Barcelona

Studierejse til Barcelona

Oplev Gaudí, strand og vinproduktin på studieturen til Barcelona

Barcelona har både bjerge og strand, og lige uden for bygrænsen finder man charmerende vinhuse, Montserrat-bjerget og chokolade-produktion. Og så rummer Antoni Gaudís eksplosive farver og former både matematik, kunsthåndværk og kreativitet

De sidste år har Barcelona ligget på top 10 listerne over Europas mest populære byer - dét forstår vi godt! Barcelona er en fascinerende by der tilbyder en usædvanlig kombination af strand og storby, afslapning og oplevelser, kultur og kunst, fodbold og gastronomi. Barcelona egner sig således perfekt til en studierejse.

Barcelona er fyldt med kontraster, hvilket er med til at gøre den til en ideel destination til en studierejse: på én og samme tid er den en pulserende storby, et historisk skatkammer og en Sydeuropæisk badeby. Brede butiksboulevarder ligger side om side med middelalder-kirker og efterlevn fra den Spanske Borgerkrig, og fra byens centrum skal man ikke bevæge sig mere end et kvarters tid for at ramme de kilometerlange sandstrande.
Fagligt indhold og oplevelser på studieturen
Nedenfor finder I nogle forslag og idéer til faglige besøg og fagligt indhold på studieturen. Hvis I ønsker andre elementer kan vi hjælpe med at skræddersyede besøg, der passer netop til jeres behov.

Historie på studieturen til Barcelona

Et moderne Barcelona er en smeltedigel af kulturer og nationaliteter, der lever side om side med hinanden og hver især sætter deres præg på Barcelonas kultur og historie.

Siden byen blev grundlagt af Romerne har den været erobret af bl.a. Araberne og Goterne, der alle har haft stor indflydelse på Barcelonas udseende og udvikling. I Barcelona findes der mange historiske muséer, der giver et godt indblik i byens lange historie, og det er også muligt at booke guidede ture rundt i de historiske kvarterer.

Barcelonas kunst & kultur

Også på kunst- og arkitekturscenen har Barcelona meget at byde på. Fra Middelalder-kalkmalerier fra det 12. århundredes kirkevægge til futuristisk installationskunst på det imponerende samtidskunstmuseum MACBA. Samtidig har Barcelona og omegn fostret nogle af verdens mest anerkendte kunstnere, såsom Salvador Dalí, Pablo Picasso og Joan Miró, hvis museér alle ligger i eller nær Barcelona.

De såkaldte barrios varierer så meget, at det føles som en arkitektonisk tidsrejse når man slentrer igennem Barcelona. Her er gotiske kirker, moderne nypragmatiske boligbyggerier, Middelalder-huse og så selvfølgelig, den Catalanske Modernismes fader, arkitekten Antoní Gaudi’s fantastiske projekter så som den enorme La Sagrada Familia-kirke eller den psykedeliske Park Gúell.

Madmarkeder og bryghuse i Catalonien

Barcelona er i dén grad et kulinarisk knudepunkt! Fra spanske kendinge som paella, patatas bravas og sangria til Michelin-restauranter og verdensmad.

Byen er fyldt med gamle madmarkeder, der stadig lever i bedste velgående.
Besøg fx. det karakteristiske Mercat de La Boqueria - et madmekka af spanske specialiteter, fyldt med farvestrålende frugt og grønt, friskfanget fisk fra Middelhavet og flere hundrede forskellige oste, pølser og skinker.

Der er masser af boder, der sælger lækre småretter to go, som man kan nyde på den nyligt åbnede plads bag markedet.

Barcelona har også en lang tradition for produktion af drikkevarer, såsom cava (Spaniens svar på champagne), vin og øl, og mange bryggerier tilbyder virksomhedsbesøg for grupper.

Kun 45 minutter nord for Barcelona kan I fx. besøge vingården Freixenet, der leverer cava til hele verden. Sammen med en lokal guide kommer I på tur ned i de dybe vinkældre, hvor produktionen foregår. Turen afsluttes med en prøvesmagning af den klassiske Cordón Negro Cava, en bestseller over kloden.

Historiske øjeblikke - Ol i Barcelona

Barcelona har været vært for nogle af verdens største events og sportsbegivenheder: De Olympiske Lege blev afholdt i 1992 og placerede for alvor Barcelona på verdenskortet. Siden er flere Europa- og verdensmesterskaber i flere sportsgrene blevet afholdt i byen. Desuden har Barcelona i tidligere perioder afholdt Verdensudstillinger to gange: i 1888 og 1929.

Besøg den Olympiske By eller oplev suset på Spaniens største fodboldstadion Camp Nou, hvor byens legendariske fodboldhold F.C Barcelona har hjemmebane.

Aktive rejser fra Barcelona

Tag en tur ned langs Barcelonas imponerende strandpromenade, hvor det vrimler med folk på rulleskøjter, skateboards og cykler. På stranden finder I kurser i alt fra windsurfing til ocean-pilates, og der er gode muligheder for at spænde musklerne på byens mange “strand-træningspladser”, hvor der er sat træningsudstyr op til fri afbenyttelse.

Fra Barcelona er der ikke langt til bjergområdet Montserrat eller Pyrenæerne, hvor der i henholdsvis sommer- og vintermånederne er fantastiske muligheder for enten mountain-biking, bjergbestigning eller skisport.

Læs mere om hvad man skal opleve i Barcelona

Priser på studieturen til Barcelona
Priser: fra 2400 kr/elev for en studierejse med fly og overnatning. Prisen afhænger af størrelsen på klassen/klasserne og perioden hvor der rejses. Vi tilbyder at planlægge studierejsen til Barcelona til nogle af markedets billigste priser. Desuden tilbyder vi at hjælpe med at sammensætte et spændende fagligt program med muligheder for ekskursioner, museumsbesøg, billetter og evt. transport.

Få et tilbud


ASTA
Enoturisme Penedes
Catalunya Gastronomía
Gouda Rejseforsikring
Visa, Mastercard & Amex