Rom

Studierejser til Rom

Kom til Rom på Studierejse og få fokus på historie & kultur

Med sine 3000 års kulturhistorie er Rom en fantastisk destination til studierejsen. Og så tilbyder Rom rimelige priser på overnatning i forhold til andre af Europas storbyer

Middelalderkvarteret Trastevere ligner et romantisk postkort med sine snørklede brostensgader og vasketøj hængende fra altanerne. Mussolinis neoklassicistiske utopia-bydel EUR, bringer tankerne hen på Italiens tid som diktatur. I Italiens hovedstad kan I udforske ældgamle, underjordiske katakumbere, gå på opdagelse i det antikke Rom og beskue byen fra toppen af Peterskirken - verdens største kirke.

Drik en traditionel italiensk espresso på en af de mange fortovscaféer, imens unge italienere suser forbi på farverige Vespaer. Roms mange parker indbyder til afslapning - og når dagen er ovre, kan I nyde ægte, traditionel italiensk mad på en af byens utallige restauranter.

Fagligt indhold og oplevelser på studieturen

Tilbage til antikken

Arven fra Antikken i Rom er overvælende! De mange ruiner er en integreret del af den italienske hovedstad, og mange af de antikke bygninger anvendes i dag som kommunale bygninger og andda beboelse.

I mere end 500 år var Rom verdens centrum, ledet af magtfulde kejsere og embedsmænd. I sin storhedstid strakte Romerriget sig til England i nord og Egypten i syd, og riget blev inspireret fra mange forskellige kanter. Roms antikke bydel, der ligger på syv høje i og nær centrum, kan udforskes på egen hånd, men der er også mange muligheder for at booke guidede ture rundt til de forskellige seværdigheder.

Et must-see er det enorme Colosseum, der stod færdigt i år 80 e.Kr. Der er plads til over 50.000 tilskuere i det gigantiske amfi-teater, der hovedsageligt blev brugt til gladiatorkampe - en yndet underholdningsform i romerriget. Her udkæmpede mænd drabelige kampe, imens publikum hujede og heppede på deres favorit. Selvom dele af Colosseum er styrtet, er ruinen - taget i betragtning at den er 2000 år gammel - utrolig velbevaret, og det er muligt at komme med op på publikumsrækkerne, ned i kamparenaen og indenfor i gladiatorernes gemakker.

Midt i Roms bycentrum ligger den enorme plads Forum Romanum, der var den centrale plads i det antikke Rom. Her fejrede romerne store triumfer, holdt taler, afholdt valg og nød underholdning som teater-forestillinger og gladiatorkampe. Pladsen består af ruiner fra forhistoriske regeringsbygninger, templer og kejserens residens.

Den katolske kirkes centrum

I Rom har I mulighed for at besøge verdens mindste land - katolikkernes højborg - Vatikanstaten.

Rom var i mange år hele den kristne verdens religiøse hovedstad, og selvom det i dag kun er katolikkerne, der bekender sig til pavestaten, har Vatikanet og paven stadig en stor betydning i mange af verdens katolske lande.

Her finder I bl.a. verdens største kirke - Peterskirken og det imponerende Sixtinske Kapel, der begge er udsmykket af ingen ringere end Michelangelo. Gå heller ikke glip af et glimt af paven, der hver søndag velsigner Peters-pladsen fra sin balkon.

Vatikanet har selvfølgelig også et jordisk svar på Paradisets Have, Den lille stat rummer nemlig en skøn botanisk have dekoreret med smukke fontæner, statuer, blomster og damme - desuden rummer den en hel del frugt- og vinlunde, der stammer helt tilbage fra Middelalderen. Det er muligt at besøge haven med en officiel guide fra Vatikanet.

Man kan sagtens besøge Vatikanstaten på egen hånd, men der er også masser af muligheder for at booke guidede ture rundt i den lille stat.

Apperitivo, god olivenolie og hvidvin

Når det kommer til mad og drikkevarer har Italien førertrøjen på! Traditionel pizza alla Romana, hjemmelavet is, rige pastaretter og smagfulde oste er blot få af de specialiteter Italien har bidraget med til verdenskøkkenet. Alle disse kendinge fåes selvfølgelig i topklasse i Rom, men skal I være rigtig lokale anbefaler vi, at I tager en tur på apperitivo-bar. Konceptet apperitivo - somme steder også kaldet apericena - fungerer således, at man kun bestiller og betaler for sine drikkevarer, men får så oven i hatten fri adgang til lækker italiensk buffetbar. Buon appetito!

Italienerne er især kendt for deres vin og olivenolie-produktion, og i landområderne omkring Rom produceres flere vine og olier af fantastisk kvalitet.
Det er muligt at komme med en tur i olivenlunden eller på vinfarmen, hvor producenterne viser rundt og fortæller om og demonstrerer hvordan produktionen foregår. Bagefter er der smagsprøver!
Vi har et bredt netværk blandt producenterne, og arrangerer meget gerne turen for jer.

Pompeji og Vesuv

Ca. 3 timers kørsel syd for Rom kan I besøge Pompeii. Et vulkanudbrud begravede byen i skoldhed aske under romerne hvilket gør den til den mest velbevarede by fra Romerriget. Mange af bygningerne står som for 2000 år siden, og selve bystrukturen er fuldstændig bevaret.

Ikke kun bygningerne blev begravet i aske, også store dele af byens befolkning. Forskere har siden hen lavet præcise afstøbninger af de omkomne, og det er derfor muligt at se præcis hvordan de så ud i dødsøjeblikket - noget af en bizar og interessant oplevelse. Hvis man har lyst til en god travetur, anbefaler vi også at “bestige” Vesuv - vulkanen, der i sin tid begravede Pompeji. Her kan man komme helt op på toppen og stirre ned i den enorme vulkans - i øjeblikket - sovende kratere.


Vi anbefaler

Der er mange muligheder for spændende besøg, der har med kunst at gøre. Her et par muligheder vi anbefaler:

Priser på studieturen til Rom
Priser: fra 2600 kr/elev for en studierejse med fly og overnatning. Prisen afhænger af størrelsen på klassen/klasserne og perioden hvor der rejses.

Fagligt program: vi kan fungere som lærerens forlængede arm og være behjælpelige med planlægningen af et interessant fagligt program.

Skriv til os for at få et uforpligtende tilbud.

Få et tilbud


ASTA
Enoturisme Penedes
Catalunya Gastronomía
Gouda Rejseforsikring
Visa, Mastercard & Amex